FOTOGRAFERING

Egentligt interesserede jeg mig oprindeligt slet ikke for fotografering, jeg begyndte kun, fordi det var svært at få gode nok fotoforlæg til mine portrætmalerier, men efterhånden blev det en selvstændig interesse, sideløbende med malerierne. På denne side vil der komme smagsprøver på min fotografering......

FOTOTEST AF MACROUDSTYR

Jeg var på netshopping hos www.fotoimport.dk, og fik lyst til at teste de forskellige alternativer til at købe et dyrt macro objektiv.

Jeg har lavet følgende lille hjemmetest, så i kan følge med i mine test og konklusioner...

Opstilling: jeg har anvendt et canon 5D mark I kamera med 12 mpix fullframe sensor, sollys, et par lilla blomster i haven. Et velbon tripod stativ til video (3. ben) som har mindst 10 år på bagen, men er tung og stabil, hvilket minimere rystelserne pga vindstød. Jeg har brugt et 50 mm 1.4 canon prime, medmindre andet er anført.

Scenen for fototesten var disse små blomster i et højt havebed. De blev valgt fordi at stillestående blomster giver nemmere mulighed for at sammenligne forskellige macroløsninger end foto af insekter, da blomsterne bevæger sig mindre og giver mulighed for at måle afstand mellem objektivets foreste kant og punktet for fokusering.

Blomsterne er 3 cm i diameter og anvendt lys er naturlig belysning uden blitz, kameraet er på tripodstativ.

exif data er følgende: nærmeste fokus afstand 38 cm mellem objektivets forkant og blomsten i midten, lukketid 1/2500, blænde 2.8, ISO 100. Autofokus slået til.

Første model: i denne første opstilling er anvendt et canon 50mm 1.4 objektiv og et macro closeup nærlinse + 8 , fra fotoimport.dk til en pris på 149kr. altså en billig løsning, som heller ikke fylder meget på f.eks. rejser eller ture ud i naturen.

Exif data: nærmeste fokus afstand er 12 cm ved autofokus slået til, 10 cm ved manuel fokusering. lukketid 1/2500 sek, blænde 2.8, ISO 100, kamera på stativ.

 

Anden model: en anden billig løsning er en macro close up ring, også kaldet en retroadapter eller reverse ring, købt hos fotoimport.dk til 84.25 kroner. Denne fæstes på forenden af dit objektiv efter følgende opskrift (klik her for yderligere detaljer). I denne test har jeg anvendt et 24 mm, 2.8 analog canon objektiv med mit Ø 55 mm reversering. jeg har indstillet blænden på 10 for at opnå lidt mere dybdeskarphed, fordelen ved en analog objektiv er at indstillingen af blænde sker direkte på objektivet, da der ikke er mulighed for at ændre dette under fotograferingen ved hjælp af kameraets menuer.

Exif data er følgende fokusafstand er sølle 5 cm, lukketid 1/80, ISO 500, blænde 10.

midt under testen af denne løsning fik jeg besøg af en myre, som gav disse skud. Denne var ligeglad med at have et stort objektiv lige i nakken, men kravlede lystigt rundt optaget at sine egne gøremål

Tredje model: En tredje billig løsning er extensiontubes / mellemringe, de fåes i sæt af 3 stk, som kan kombineres enkeltvis eller samlet. Der er mange modeller, nogle med og uden autofokus, men til macro fotografering er det nemmere at flytte fokus ved at bevæge kameraet lidt frem og tilbage end at anvende autofokus som ofte vil jage frem og tilbage i uendeligheder for at finde fokus, og oftest forgæves eller for sent. Så min anbefaling, køb billigt, de har alle en fremragende billedkvalitet. Jeg har i denne opstilling anvendt denne model, JCC extensiontube, fra fotoimport.dk til en pris på 299 kroner.

Exif data er følgende: nærmeste fokusafstand er med alle 3 dele af mellemringe kun 6cm fra forkant af  canon 50mm 1.4 objektivet til fokuspunktet på blomsten. lukketid 1/320, blænde 4, ISO 500.

her er endnu et med kun den største af de 3 ringe, samme indstilling på nær at blænde er ændret til 10 istedet for 4. Bemærk at forstørrelsen er mindre, men til gengæld er det nemmere at få lys nok.

Én Ting er test fotos, noget helt andet er at tage kameraet i hånden, montere en ekstern blitz på kameraet og lede efter levende motiver og flotte blomster: derfor vil jeg til sidst give nogle eksempler på dette, - men først lige nogle konklusioner over min minitest af macroudstyr.

close up linse +8

FORDELE:Billig løsning, fylder kun lidt, giver nogle sjove kunstneriske fotos

ULEMPER: Det kan være svært at styre fokus 100%, man kommer nemt til at skygge for sig selv eller forstyrre insekterne

macro omvendt ring

FORDELE:Billig løsning, fylder kun lidt, giver skarpe fotos, kræver et vidvinkelobjektiv, bedst omkring 20 -24 mm, max 50 mm. da færre mm er lig med større forstørrelse.

ULEMPER: man kommer nemt til at skygge for sig selv eller forstyrre insekterne, kræver et objektiv med samme Ø dimension som macro omvende ringen, så hvis man vil anvende objektiver med forskellige Ø dimension, skal der købes flere ringe, de er dog meget billige.

extension tubes

FORDELE:Billig løsning, nemmere at ramme fokus end med de andre løsningsmodeller, der skal kun investeres én gang, da det passer på alle dine objektiver med god resultat. giver de skarpeste fotos af de forskellige løsningsmodeller. der er ingen kvalitetstab

ULEMPER: man kommer nemt til at skygge for sig selv eller forstyrre insekterne,

et ægte macro objektiv

 

 

Generelle kommentarer:

FORDELE:Giver den bedste løsning kvalitativt, både ved autofokusering og manuel fokusering, samtidigt er macroobjektiver meget lysstærke, hurtige i fokusering og meget gode til portrætfokusering.

ULEMPER: Dyr løsning

 

Jeg anvender selv et macro objektiv, ofte kombineret med extension tubes, hvilket kan give ekstrem forstørrelser, også et macroomvenderring med samme opstilling som ovenfår til ekstremforstørrelser.

Jeg vil anbefale at investere i en  trådløs radiotriggersæt til nemmere lysstyring og lyskomposition, eller en reflektorskærm til at kaste lys ind i skyggesiden på motivet.

Inspirationsfotos: Her kommer nogle fotos, jeg tog med kameraet håndholdt, en 580 ex flash monteret på kameraet, og 50 mm1.4 objektivet med close up + 8 linsen på.